EU’s direktiv om bygningers energimæssige ydeevne fra 2002 er et direktiv fra Europakommissionen, som forpligter EU’s medlemslande til at indføre minimums energistandarder for nybyggeri og i forbindelse med ombygning af eksisterende byggeri. Direktivet forpligter endvidere medlemslandene til at introducere energimærker. I Danmark har en lignende ordning dog allerede eksisteret gennem mange år.

Når en eksisterende bolig skifter ejer eller lejer, kræver direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (EPBD), at den nye ejer eller lejer skal præsenteres for energimærket. Energimærket indeholder en beskrivelse af bygningens energistandard og i de fleste medlemslande, heriblandt Danmark, også anbefalinger til omkostningseffektive og lønsomme energibesparelser.

De første erfaringer tyder på, at EPBD direktivet har en ringe virkning i forhold til at få husejere til at gennemføre energiforbedringer. Dette til trods for at de potentielle besparelser i både energi og penge samt at mange forbedringer ville betale sig selv hjem inden for få år.

De forslag til energibesparelser, som anbefales i energimærket, er ikke obligatoriske. Det antages, at husejeres beslutninger primært baserer sig på økonomiske overvejelser over mulige besparelser. Desværre har erfaringen vist, at selv omkostningseffektive og lønsomme besparelser ofte ikke gennemføres.

Der er således en risiko for at en stor del af potentialet for energibesparelser i de eksisterende boliger ikke realiseres. Dette er særligt tankevækkende eftersom private boliger dels udgør omkring 75% af boligmassen i Europa, dels udgør omkring 60% af potentialet for energibesparelser i de eksisterende bygninger.

Projektet IDEAL-EPBD er igangsat med det formål at undersøge, hvordan dette energibesparelsespotentiale kan realiseres gennem EPBD direktivet.